Oplev autentiske Brasilien

Det er ikke uden grund, at brasilianerne altid vågner glade. Det vil du hurtigt forstå, når du rejser til Brasilien. På en rejse til Brasilien får du nemlig oplevelser i alle afskygninger. Fra charmerende byer, vidunderlige bygningsværker, en utrolig varieret natur til en utrolig og smittende livsglæde.

Hyggeligt strandliv – Canoa Quebrada

En lille by tæt ved en fantastisk strand. Den har alt, hvad strand hjertet begærer. Gode bademuligheder i det varme Atlanterhav. Vind til surfing og paragliding. Fantastisk natur og en hyggelig gågade med restauranter, hvor de lokale spiller ægte brasiliansk musik.

Luksus og shopping – Natal

Tæt på ækvator ligger denne perle af en storby. Det er så varmt, at de lokale siger, at Natal har to sole. Natal betyder paradoksalt nok jul. Det holder dog ikke byen fra at byde på fantastiske muligheder for solelskere. Luksus resorts og dejlige hoteller lige ved den kilometerlange strand samt store shopping centre.

Delfiner og fest – Pipa

De 5 strande ved Pipa lokker med fantastisk udsigt, god vind til surfing og vilde delfiner. Med 5 strande er der alt fra fest og farve til komplet fred og ro. Byen byder på gode restauranter med hjemmedyrkede kæmperejer.