Penge og priser i Brasilien

Prisniveauet i Brasilien er meget anderledes end i Danmark. Det giver sig også udslag i lønningerne for de almindelige arbejdere i Brasilien. I nogle stater er mindstelønnen for en måneds arbejde med 44 timer om uge på 1.080 reais.

Læs mere nedenfor

Vi kommer ikke udenom det, at rejse koster penge. Heldigvis er det nemt og billigt at betale i Brasilien. Læs mere om den brasilianske penge, priserne på de mest almindelige ting for turister og gode råd om penge i Brasilien.

Penge

I Brasilien hedder pengene real (R$) eller reais, hvis man har mere end en. Den nuværende kurs (marts 2020) er 1,35 danske kroner per brasilianske real. Dette er meget langt, hvilket gør Brasilien, som allerede er billigt for danskere, endnu billigere, og dermed et oplagt rejsemål.

Almindeligvis ligger realen omkring 1,70 danske kroner, men har de seneste år været oppe på 2,70. Den nuværende kurs er derfor ufattelig lav. Se den aktuelle kurs på xe.com (bemærk, at du kan ikke købe til denne kurs, da den er gennemsnit af de anbefalede købs- og salgskurserne).

Priser

Restauranter: Priserne for restaurantbesøg afhænger naturligvis af restauranten. Lokale billige steder med en simpel buffet sælger et måltid, gerne med et glas saftevand, for 10 R$. En menu på McDonalds koster omkring 30 R$, mens to klassikere (kun burgere) koster 15 R$. En lille softice koster 2-3 R$. Sushirestauranter sælger nogle gange all-you-want-to-eat for 60-80 R$ per person, men det er også muligt at købe ala carte. Den dyreste restaurant jeg er stod på i Natal, koster omkring 130 R$ for to person med drikkevarer, altså ikke mere end 200 kr. Læs mere om mad.

Drikkevarer: Drikkevarer i Brasilien er overraskende billige på restauranter og barer. Almindeligvis koster en sodavand, selv på de dyreste restauranter, ikke mere end 6 R$. En øl (0,5 l) svinger fra 5-12 R$. Det er sikkert muligt at finde dyrere steder, og skal du have mikrobryggeri eller særlige importerede øl kan det godt løbe op i en 20 R$ for en. Vand kan købes i supermarkedet og på gaden for 1-2 R$, mens det koster 3-6 R$ i restauranter/barer.

Taxa/Uber: Det er billigt at køre med både taxa og Uber. Taxaer er dog væsentlig dyrere end Uber og mindre sikre. Ture med Uber starter på 3,25 R$, dertil kommer tillæg på 1,20 R$ pr. kilometer og 0,17 R$ pr. minut. Minimum er 6,75 R$. En standard dansk køretur (den som står på taxaerne i Danmark) koster altså ca. 19,35 R$.

Brød: Almindeligt brød koster cirka 10 R$ for 1 kilo i supermarkedet. Et kilo er lidt mere end 2 pakker toastbrød.

Kontanter eller kreditkort

Det koster 24 R$, udover din egen banks gebyr, at hæve penge i brasilianske hæveautomater. Det er rimelig dårlig kurs, man får på danske kroner hos vekslebureauerne her. Næsten alle steder, selv den lille sælger af kokosnød vand til 2 R$ på stranden, tager imod kreditkort (og det er sikkert). Brasilianerne bruger næsten ikke kontanter. Det er nemmere og mere sikkert.

Vi anbefaler, at I gør det samme. Køb nogle R$ i Danmark eller medbring Euro til at veksle i Brasilien, og brug dit internationale kreditkort (VISA/Mastercard) alle de steder, du kan. Det frarådes at have store kontantbeløb på sig på noget som helst tidspunkt. Selv beløb, som vi ikke vil kalde store, vil i de forkertes øjne blive set som en formue.

Et udvalg af gode hoteller i Brasilien

Majestic
Natal Brasilien

5 stjernet hotel i hjertet af Ponta Negra med en fantastisk havudsigt. Super service og storslået indretning med en restaurant under ledelse af en kendt fransk kok.

Thalassa Hotel
Pipa Brasilien

Et lille paradis omgivet af en tropisk have. Thalassa fokuserer på at skabe rolige omgivelser for dets gæster. Der er derfor rig mulighed for at slappe af eller nyde stilheden med en god bog.

Il Nuraghe
Canoa Quebrada Brasilien

Fint hotel med en dejlig 36 m udendørs pool og gode værelser meget tæt på byen.