Delfiner og fest - Pipa

De 5 strande ved Pipa lokker med fantastisk udsigt, god vind til surfing og vilde delfiner. Med 5 strande er der alt fra fest og farve til komplet fred og ro. Byen byder på gode restauranter med hjemmedyrkede kæmperejer.

Praia de Pipa – en af Brasiliens smukkest strande (eller nærmere 5 af dem)

Pipa er et fantastisk sted, som har alt hjertet kunne begærer. Omkring byen, som mere eller mindre består af en lang hovedgade langs strandene, har 5 strande omkring sig – fra helt ødet til velbesøgte strande. Vandet er fantastisk at bade i, dog skal man være forsigtig med de stærke strømme i havet og de store bølger, som kan besøge strandene.

Området omkring Pipa er beskyttet natur, hvilket begrænser dens udvidelse og sikrer, at den stadigvæk består, som et paradis for strand, vand og vind-elskere. Pipa er derfor ikke særlig stor.

Vilde delfiner

I Baia dos Golfinhos (delfinbugten), som er en af de 5 strande omkring Pipa, kan man se og svømme med vilde delfiner. Bugten er indrettet på en særlig måde, som gør den optimal for delfinerne at jagte fisk i. Næsten hver eftermiddag samler delfinerne sig sammen og jager fisk ind i bugten. Fiskene svømmer så langt ind, som de kan, for at komme væk fra delfiner. Dette betyder heldigvis for os mennesker, at delfinerne følger med næsten hele vejen ind til stranden.

Du kan derfor stå på stranden og se vilde delfiner jage fisk, eller tage en svømmetur og håbe på, at de passerer lige forbi dig. Uanset hvad er det en kæmpe oplevelse at se vilde delfiner. Hvem ved, måske de vil lege.

Muligheder i Pipa

Byen byder på mange muligheder inden for hoteller, restauranter, barer og andre turistorienterede virksomheder, hvorfor du aldrig mangler noget at lave.

Hvis du bare ønsker fred og ro, kan du tage til en af de andre strande, hvor der næsten ikke er nogle, eller besøge naturreservatet med Atlanterhavsskov. Der er mulighed for at se vilde dyr, og udsigten over strandene og havet oppe fra skoven er helt fantastisk.

Pipas historie

De første kort over kystlinjen, der er tegnet af portugisiske nybyggere, henviser til Pipa-stranden som Orotapiry eller “Hvid mands landsby.” I 1626 blev stranden kendt som Itacoatiara, hvilket betyder “den malede klippe”. Senere blev den til Ponta do Cabo Verde, hvilket betyder “den grønne klint”.

I dag hedder området Praia de Pipa. “Praia” betyder strand, mens “Pipa” på europæisk portugisiske betyder “tønde”. Historien bag det nuværende navn lyder, at når portugiserne sejlede tæt på stranden, kunne de se en stor, tøndeformet klippe, og det var sådan, det nye navn blev besluttet. På brasiliansk portugisisk betyder “Pipa” derimod drage (sådan en af papir eller stof – ikke den ildspyende slags).

Indtil 1970’erne var Pipa en lille fiskerlandsby. Her blev den opdaget af surfere og backpackere, som var tiltrukket af et sæt naturlige egenskaber, som ikke findes andre steder i verden: krystalklart vand, fint, hvidt sand, bevaringsområder Atlanterhavsskov, 10 meter høje lodrette klipper og venlige lokalbefolkningen.

Pipas befolkning og besøgende i dag

Efter brasilianerne opdagede dette lille paradise gik der lidt tid, inden besøgende fra andre sydamerikanske lande begyndte at besøge Pipa.

I dag er de fleste turister, som kommer til Pipa, brasilianere og argentinere. Der bor også en del udlændinge i Pipa. De har besøgt byen og derefter besluttet sig for at blive der, hvorfor du vil kunne møde dem i deres forretninger side om side med brasilianerne.

Kilombo Villas & Spa
Pipa Brasilien

Kilombo Villas & Spa er uden sidestykke. Det er topmålet af luksus. Perfekt for bryllupsrejser til eksotiske Brasilien. Blev brugt til optagelser i Ex on the Beach 4.

Domus Villas de Luxo
Pipa Brasilien

Domus Villas er en tropisk oase med 19 luksus villaer på 8.000 m² med haver, broer, kokosnød palmer og en frodig, snoet pool, som løber som en 300 meter lang flod mellem boligerne.

Thalassa Hotel
Pipa Brasilien

Et lille paradis omgivet af en tropisk have. Thalassa fokuserer på at skabe rolige omgivelser for dets gæster. Der er derfor rig mulighed for at slappe af eller nyde stilheden med en god bog.